demęg, demęi

LvP

adj.

a. 'demi'

b. 'imparfait'

Rn 4:178a; 4:178a [demiey, dimeis; demi ]; Lv 2:76b; 2:81a; 2:241b [demeg; demi; dimei : Rn ‑eis à corr. en ‑ei ]

FEW 3:80b [ᴅɪᴍɪ̆ᴅɪᴜѕ]. – Sternbeck 45, 81.

nondemech